Sådan forebygges bakteriel vaginose

Bakteriel vaginose eller BV er en ubalance i den vaginale flora. Det er en af de mest almindelige vaginale infektioner blandt kvinder. Det er en almindelig opfattelse, at bakteriel vaginose er en seksuelt overført sygdom, men det er ikke tilfældet. BV optræder også hos kvinder, som ikke har samleje, eller som har været sammen med den samme partner i årevis. Bakteriel vaginose kan heller ikke overføres fra person til person.

Bakteriel vaginose er en overvækst af skadelige bakterier. I en sund vagina holdes disse skadelige bakterier under kontrol af den lave pH-værdi, der skabes af den mælkesyre, de gode mælkesyrebakterier (lactobacillus) producerer. Men den vaginale pH-værdi kan stige (surheden mindskes), for eksempel ved en nedgang i mængden af mælkesyrebakterier efter en antibiotika-behandling, eller ved at basisk sperm neutraliserer den lave pH-værdi. I så tilfælde kan de skadelige bakterier gribe muligheden for at vokse og forårsage vaginale problemer.

De mest almindelige symptomer på BV omfatter forandringer i udflåd (ofte vil det være hvidt eller gråt, skummende), forandringer i lugt (typisk stærk og fiskeagtig), en brændende fornemmelse, når du tisser, samt kløe og irritation i det vaginale område. Nogle af disse minder om symptomerne på skedesvamp, så en korrekt diagnose er meget vigtig før påbegyndelse af den rette behandling.

Men du kan selv gøre noget for at hjælpe med at forebygge bakteriel vaginose.


"Det er meget vigtigt at kunne genkende symptomerne på bakteriel vaginose og vide, hvornår det er på tide at søge professionel hjælp"


Hvad kan du gøre for at mindske risikoen for bakteriel vaginose?

  • Bliv klogere! Denne artikel er det første skridt i den rigtige retning! Det er meget vigtigt for dig at kunne genkende symptomer på bakteriel vaginose og vide, hvornår det er på tide at søge professionel hjælp.
  • Praktiser sikker sex – begræns antallet af seksuelle partnere og brug altid passende beskyttelse under sex.
  • Undgå irritation i vaginalområdet – det vil sige undgå varme bade og spabade, brug kun en naturlig intimvask, som ikke indeholder sæbe eller sulfo, uparfumerede bind, trusseindlæg og tamponer. Husk at tørre de intime områder grundigt efter bad ved at duppe blidt med et blødt, rent håndklæde.
  • Brug bomuldsundertøj i stedet for syntetiske materialer, da de vil forhindre huden i at "ånde". Det får temperaturen og fugtniveau til at stige og skaber de perfekte omgivelser for, at bakterier kan vokse og formere sig. Når det er muligt, så sov uden undertøj.
  • Nogle forskere siger, at den bedste måde at forhindre bakteriel vaginose i at vende tilbage på er stimulering af den beskyttende mælkesyreflora. Denne genskabelse af en god vaginal flora er vigtig, fordi behandling af BV med antibiotika forstyrrer mælkesyrefloraen og øger risikoen for, at problemet vender tilbage. Man kan stimulere mælkesyrefloraen med præbiotiske produkter, der støtter de naturlige mælkesyrebakterier. Du kan også overveje brug af naturlige produkter, der behandler BV, men som ikke påvirker mælkesyrebakterierne.