Sådan lindrer du vaginal kløe

Vaginal irritation viser sig ofte ved kløe, svien eller en brændende fornemmelse i huden omkring vagina. Det ubehag, som kløen forårsager, kan være fra let til slemt - så du har det rigtig skidt. Find ud af mere om vaginal kløe, og hvordan du lindrer ubehaget.

Hvad er årsagen til vaginal kløe?

Der er flere forskellige grunde til vaginal kløe, herunder:

  • Skedesvamp
  • Hormonforandringer under graviditet, amning eller overgangsalder
  • Prævention
  • Bakteriel vaginose
  • Kemiske irritanter, som ofte findes i cremer, skumbade, vaskemidler, skyllemidler, duftservietter, vanigalsprays, kondomer og parfumeret toiletpapir
  • For intens vask
  • Stress eller ængstelse
  • Irritation forårsaget af urininkontinens
  • Syntetisk undertøj og stramtsiddende tøj

Hvordan kan man lindre og forebygge vaginal kløe?

Behandling af vaginal kløe afhænger af den primære årsag og vil typisk forsvinde, så snart den udløsende faktor fjernes.

Skedesvamp kan nemt behandles med svampe-midler, selvom deres virkning ikke forhindrer infektionen i at vende tilbage. Naturlige produkter betragtes - snarere end svampe-midler - som en langsigtet løsning, fordi de optimerer den naturlige flora i skeden, hjælper med at bekæmpe skedesvamp og også virker forebyggende. Hvis du er i overgangsalderen, så spørg din læge til råds om den rette behandling, der kan lindre disse og andre symptomer.

Kløe forårsaget af irritation forsvinder ofte af sig selv efter nogen tid. For at få helingen til at gå hurtigere kan du bruge en naturligt lindrende produkt på det irriterede område. Hvis irritationen opstår efter brug af et kosmetisk produkt, så sørg for at vaske det af hurtigst muligt for at mindske virkningen. Hvis du har mistanke om, at irritationen kan skyldes et vaske- eller skyllemiddel, så skift dem ud med hypoallergene.

Undgå at klø igen, når huden klør - så kan den bedre komme sig. Du kan bruge kolde kompresser på det kløende område for midlertidigt at lindre og mindske kløen.

Hvis irritationen ikke bedres efter nogle få dage, hvis ubehaget er markant, eller hvis det kommer tilbage efter behandling, så kontakt din læge.

For at forebygge vaginal kløe er her nogle gode vaner, du kan tillægge dig:

  • Undgå produkter, der kan indeholde irritanter, allergener og skrappe kemikalier.
  • Vask dine intime dele med vand eller en blid, naturlig intimsæbe en gang om dagen. Hvis du føler behov for at vaske dig oftere, så brug rent vand. Tør dig ved at duppe området blidt med et blødt, rent håndklæde.
  • Når du har været på toilettet, så tør dig altid forfra og bagud.
  • Brug undertøj af bomuld i stedet for syntetiske fibre.
  • Brug en glidecreme eller et vaginalt fugtprodukt for at lindre tørheden.


"Kløe forårsaget af irritation forsvinder ofte af sig selv efter et stykke tid. For at få helingen til at gå hurtigere kan du komme et naturligt, lindrende produkt på det irriterede område."