Hvilken farve har dit udflåd?

Udflåd er en vigtig del af den generelle sundhed i vagina. Kirtler i vagina og livmoderhals danner en væske, som spiller flere roller for det kvindelige forplantningssystem: det vasker snavs, døde celler og mikroorganismer væk; det hjælper med at forebygge og bekæmpe infektioner; og det smører vagina.

Udflåddets mængde, konsistens, lugt og farve er meget individuelt og kan ændre sig under en menstruationscyklus, når du ammer, under graviditet, eller når du er seksuelt ophidset. Ved at lære din krop godt at kende vil du vide, hvad der er normale og acceptable kendetegn på udflåd, som ikke giver grund til panik. For eksempel kan du bemærke en let forandring af lugten, hvis du er gravid, eller en øget mængde udflåd under ægløsningen. På den anden side kan enhver unormal forandring af farve, konsistens, mængde eller lugt være tegn på en infektion - især hvis der også er andre symptomer som kløe, brænden eller smerte.

Forstå dit udflåd

Hvis dit udflåd forandrer udseende, kan det være tid til at søge råd hos din gynækolog - kig på oversigten herunder, så du kan genkende de mest karakteristiske forandringer og årsagen til dem.

Farve på udflåddetKonsistensLedsagende symptomerMulige årsager
Klart, hvidt eller hvidligt, svagt gultTyndt eller tykt, klistret, elastiskIngen andre symptomerNormalt udflåd
HvidtTykt og grynet (som hytteost)Hævet vulva, smerte, især under samleje, kløen, brænden, hvide rester, som ikke kan tørres afSvampeinfektion
Hvidt, gråt eller gultTykt eller tyndtFiskelugt, kløen, brænden, hævet vulva, rødme og irritationBakteriel vaginose
Gult eller tågetKonsistensen kan variereSmerte i bækkenområdet, blødning fra skeden eller pletblødning, urininkontinensGonorré
Gult eller grønligtBoblende, skummendeStærk lugt, kløe, smerte ved vandladningTrichomoniasis
Brunt eller med spor af blodKonsistensen kan variereSmerte i bækkenområdet, blødning fra vagina eller pletblødningUgerelmæssig menstruation. Der kan også være brunligt udflåd i begyndelsen af menstruationen eller helt til slut.
LyserødtKonsistensen kan variereIngen andre symptomerHvis du har født for nylig, er det sandsynligvis væv fra livmoderen, der afstødes - hvilket er helt normalt

Hvis du bemærker nogle af de symptomer, vi har nævnt ovenfor, eller andre unormale symptomer, så gå til din læge eller gynækolog så hurtigt som muligt.


"Udflåddets mængde, konsistens, lugt og farve er meget individuelt og kan ændre sig under en menstruationscyklus, når du ammer, under graviditet, eller når du er seksuelt ophidset"