Vaginalt udflåd som tegn på skede-svamp

Vaginalt udflåd udskilles af kirtler i skeden og de ydre kønsdele. Udflåd beskytter vagina mod infektion, renser og sørger for smørelse under sex.

Men når noget er galt i intimområdet, vil et af de første symptomer være et unormalt udflåd. Det gælder bakteriel vaginose, skedesvamp og andre urogeniale problemer.

Ud over udflåd er andre tegn på skedesvamp kløe, en brændende fornemmelse, rødme, irritation, hævelse og smerte under samleje, eller når du tisser. Skedesvamp er oftest forårsaget af Candida albicans, en gærsvamp, der normalt lever på forskellige områder af vores krop - i vagina, i fordøjelseskanalen og i munden. Under normale forhold lever svampen i balance med andre mikrober og kan være en del af en sund, vaginal flora. Men hvis der er en ubalance i kroppen, kan den begynde at vokse ukontrolleret og forårsage en infektion med dertil hørende ubehag.

Størstedelen af kvinder oplever en svampeinfektion mindst en gang i livet. Men der er også mange kvinder, som slås med tilbagevendende infektioner, især før eller lige efter menstruationen, under graviditet eller ved brug af p-piller. Andre faktorer, der kan forårsage en ubalance i den vaginale flora og bidrage til en overvækst af candida, er antibiotika, at være overvægtig, diabetes, syntetisk undertøj, steroid-baserede lægemidler osv.

Forandringer i udflåd, der kan være tegn på skedesvamp

Normalt udflåd fra skeden kan variere fra person til person, men det er normalt klart, let tåget hvidt eller gulligt. Det kan være tykt eller tyndt, sejt eller elastisk, afhængig af menstruations-cyklus, stressniveau, kostvaner, graviditet, amning eller brug af lægemidler. Mængden af udflåd kan ligeledes variere, og der kan være en øgning omkring ægløsning, eller når du bliver seksuelt ophidset. Hvis du bemærker udflåd, som er hvidt, tykt, klumpet og nærmest ligner hytteost, kan det være tegn på en svampeinfektion. Udflåd kan også tiltage i mængde under en svampeinfektion, men er ofte lugtfrit. Hvis du oplever disse symptomer, så kontakt din læge for yderligere rådgivning, især hvis du er gravid.

En almindelig fejlopfattelse

To af de mest almindelige former for vaginalt ubehag, bakteriel vaginose og skedesvamp, handler om en ubalance i den vaginale flora. De to tilstande har til dels symptomer, der ligner hinanden, og der kan ofte ske fejldiagnose, hvilken kan give behandlingsproblemer og ind imellem skabe komplikationer. Selv om der er tilfælde, hvor bakterielle infektioner og skedesvamp udvikler sig samtidigt, er der for det meste nogle forskelle, der kan hjælpe dig med at kende forskel. Udflåd karakteristisk for bakteriel vaginose er normalt hvidt, gråt eller gult, normalt tyndt, og ledsaget af en stærk fiskelugt. Men hvis udflåddet ikke har en stærk lugt, og hvis konsistensen minder om hytteost, har du sandsynligvis skedesvamp.


"Hvis du bemærker et udflåd, der er hvidt, tykt, klumpet, næsten som hytteost, kan det være et tegn på skedesvamp"