Sådan passer du godt på din vagina om sommeren

Om sommeren er din vagina mere sårbar end normalt - varme, sved, at rejse og svømme er kun nogle af de ting, der kan forårsage vaginalt ubehag. Her er nogle råd om, hvordan du passer godt på din vagina om sommeren.

  • Hvis du tilbringer de fleste af dine arbejdstimer siddende ved et skrivebord, hvis du har lang transport eller skal ud at rejse, så husk, at det at sidde i mange timer i træk ikke kun kan give smerter i skuldre og ryg, men også øge risikoen for skedesvamp. Når du sidder i samme stilling, bliver dit intimområde varmt, luften får sværere ved at cirkulere, og fugtniveauet stiger. Fugtige, varme områder med utilstrækkelig luftcirkulation giver mikroberne det perfekte grundlag for at vokse og skabe en infektion.
  • Stramme jeans og shorts kan i de varme sommermåneder ikke kun øge den skadelige effekt, stramt tøj har. Gnid-ningsmodstand, varme og fugt kan give irritation og øge risikoen for skedesvamp; risikoen øges yderligere af sved, som er i tæt kontakt med huden. Du behøver ikke undvære dit yndlingstøj, du skal bare ikke bruge det hver dag. Vælg tøj og undertø af naturmaterialer, der lader din hud ånde.
  • Om sommeren barberer og vokser vi mere end om vinteren, og ind imellem kan vi gå for langt i vores bestræbelser på at have glat hud. Det kan resultere i irritation og kløe. Barber dig som forebyggelse kun hver anden dag, så huden får tid til at komme sig. Fugt huden inden - og brug et naturligt, lindrende produkt bagefter.
  • Sommeren er den årstid, hvor mange kvinder får større eventyrlyst, når det gælder sex. Sørg for at bruge beskyttelse for at forebygge infektioner og køns-sygdomme. Glem heller ikke glidecreme. Vaginal fugt er nødvendig for et smertefrit, behageligt samleje, så hvis du har problemer med den naturligt fugt, kan du bruge et produkt, der kan hjælpe dig. Glidecremer vil gøre det muligt for dig at nyde sex uden smerte, men hvis du er ude efter en mere langsigtet løsning, især hvis du også oplever gnidningsmodstand, når du træner eller bare spadserer, så prøv en vaginal fugtcreme. Den bruges dagligt og har en langsigtet effekt.
  • Skal du på ferie og prøver at spare plads i kufferten? Lad nogle af de kosmetikprodukter, der tager en masse plads, blive hjemme. Men hvis du erstatter din intimvask med almindelig sæbe eller skumbad, kan du få problemer, for de kan nemt skade det øverste hudlag i det sensitive intimområde, ødelægge pH-værdien og skabe irritation. Brug simpelthen vand i intimområdet, eller medbring et blidt produkt med milde, vaskeaktive stoffer med den rette pH-værdi.
  • Når du er på rejse, så hav en pakke milde, bionedbrydelige intimservietter med - så kan du altid opretholde din hygiejne og føle dig frisk, uanset hvor du er, også når du ikke har mulighed for at få et bad.


"Om sommeren er din vagina mere sårbar end normalt - varme, sved, at rejse og svømme er kun nogle af de ting, der kan forårsage vaginalt ubehag."